Eksklusivt samarbejde med én af verdens bedste padel instruktører - få tips og tricks fra Sandy Farquharson
2023-02-03T10:51:23.055Z
2023-02-03T10:51:23.055Z
SPORT 24 har indgået et eksklusivt samarbejde med Sandy Farquharson, som er én af verdens bedste padel instruktører.
Sandy er anerkendt i hele verden for hans ”The Padel School” kanal på YouTube og træner både det britiske padel juniorhold samt de Forenede Arabiske Emiraters padel team.
Korte, instruktive og meget let forståelige videoer på YouTube er Sandys kendetegn, og han er er mere end villig til at dele ud af sin viden.
Ved vores første kontakt udtrykte Sandy kun glæde over at vi henvendte os, at sporten vokser i Danmark og at han kan bidrage med viden og erfaring.
Samarbejdet mellem Sandy og SPORT 24 er baseret på tillid til hinanden og respekt for hvad vi begge (og sammen) kan bringe ind i padel sporten i Danmark.
Kort fortalt, så laver Sandy ugentlige videoer med forskellige tekniske eller taktiske emner, og SPORT 24 sikrer bred udbredelse af videoerne i Danmark.
Du finder vores padel-univers med Sandys videoer lige HER.
SPORT 24 besluttede i 2020 at vi ville arbejde seriøst med at udvikle sporten i Danmark.
Vores første bidrag var og er at udbrede kendskabet til sporten, som i brede kredse er helt ukendt.
Har du ikke været en tur i Spanien eller på La Santa Sport, så er sandsynligheden for at du kender sporten meget lille.
Har du først prøvet at spille et par timer i ”buret” så er du fanget.
Padel er stærkt vanedannende.
Og, når du først er blevet grebet af sporten, er viden, instruktion, inspiration og motivation afgørende for om du kan udvikle spillet og det er her SPORT 24 næste opgave ligger.
Hvis vi kan bidrage med at du får endnu mere glæde ved sporten, så har vi nået vores næste mål.
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg