SOS – Made for skiers – by skiers

Lavet til skiløbere – af skiløbere. Det var det første slogan SOS brugte, og det er i dag stadig bærende for måden, SOS udvikler og designer tøj. Læs om SOS her

SOS – Made for skiers – by skiers

Sloganet, farvekombinationerne, den ekstremt gode pasform og de holdbare materialer har altid gjort SOS attraktiv for skiløbere.

Nu er SOS på danske hænder og på hylderne hos SPORT 24. Bliv klogere på historien bag det populære skimærke og deres eftertragtede produkter her.

Det er den aktive livsstil, som definerer SOS, og det vigtigt for dem at deres beklædning har flere anvendelsesmuligheder, så du kan bruge det i hverdagen såvel som på skiferien.

Deres funktionelle tøj er skabt med fokus på den bedste kvalitet, der giver mest mening for miljøet. Kun på den måde tror SOS på, at de næste mange generationer også kan opleve glæden ved bjerge belagt med nysne.

Dette ønske udtrykker SOS eksplicit med sloganet SAVE THE SNOW på mange af deres produkter. SOS-tøjet er produceret med stor respekt for SOS’ historie, hvor det skandinaviske udtryk, baseret på enkelthed og jordfarver, er de bærende elementer.

Historien bag SOS

På en kold solskinsdag i 1982, gik det populære svenske skimærke Skiyot konkurs. Nyheden overraskede alle, inklusiv Bo Aggerborg, der ejede det reklamebureau som Skiyot benyttede.

Aggerborg så straks mulighederne, og fra den ene dag til den anden blev Aggerborgs reklamebureau også hjemsted for et skimærke til trods flere kollegaers skepsis. Under den nye ledelse, fik SOS hurtigt succes ved at producere en skrig-orange heldragt, som de brugte til at promovere deres overtagelse.

Efterspørgslen blev så stor, at Aggerborg straks måtte overtale og ansætte designeren Fredrik Kaiser til at skabe en komplet skitøjskollektion. Det første de to besluttede sig for, var tre ting: Masser af farver, en bjergtop som logo og kun at bruge materialer i topklasse. Stolte af deres svenske arv fandt de på et nyt navn: Sportswear of Sweden (SOS).

Et logo på toppen af verden

Frederik Kaiser, var perfektionist, og testede tøjet fra det nye Sportswear of Sweden måned efter måned.

Han tænkte på tusinde måder at placere lommerne og lynlåsene rigtigt på, men en ting skulle han dog ikke tænke meget over, nemlig logoet. Han forkortede det straks til SOS og holdt fast i trekanten med SOS i midten for at symbolisere, at SOS gerne vil være på toppen af verden.

En del af Sports Group Denmark

I 2021 blev SOS en del af Sports Group Denmark – en af de største sportstøjsvirksomheder i Skandinavien.

Sports Group Denmark er hjemsted for talentfulde danske designere og mere end 25 forskellige brands; alle anerkendt for deres evne til at skabe funktionel og moderigtig kvalitet til overkommelige priser.

Opkaldt efter skisportssteder

I 2022 kan SOS fejre 40-års jubilæum. For at markere jubilæet har SOS i deres 2022 vinterkollektion valgt at opkalde produkter efter freeride-skisportssteder, da naturen og verden er til inspiration for alt SOS arbejder med.

For at følge tidens tendenser har SOS i deres nyeste kollektion også skabt et androgynt design, så mænd og kvinder har mulighed for det samme look.

En gamle kending, har fået nyt liv

Det bedst sælgende SOS produkt, gennem de 40 års levetid, er den strikkede windbreaker. Der var ikke mange, tilbage i 80erne og 90erne, som ikke rejste til alperne uden den klassiske windbreaker.

For at hylde det populære produkt har SOS lavet en ny 2022 version af den første Windbreaker, med de velkendte trekanter på brystet.

I dag ser vi ikke windbreakeren som et nødvendigt skiprodukt, som man gjorde i 80erne. I dag er den lige så meget tiltænkt den danske efterårssæson med blæst og kulde, hvor den varmer og beskytter mod vinden, samtidig med at den er cool til hverdagslooket.

Teknologi er bærende for SOS

For at sikre at produkterne lever op til kundernes forventninger, har SOS blandt andet indgået et samarbejde med den verdensførende producent af fiberisolering: Primaloft.

Gennem et tæt samarbejde og analyse, har de sammen fundet frem til den isolering, der giver mening for hvert enkelt SOS-produkt – herunder isoleringens tykkelse og evne til at transportere fugt og holde dig varm og tør.

Køb SOS hos SPORT 24

Lyder den nye SOS-kollektion som noget for dig? Så kan du finde den lige her på SPORT24.dk eller i din lokale SPORT 24 butik. Se din butiks åbningstider her

SOS’ tidslinje fra 1982-2022

1982: Bo Aggerborg og hans reklamebureau overtager resterne af Skiyot, det populære svenske skitøj fra 1970'erne: Ud af asken rejser sig, Sportswear of Sweden, SOS

1983: SOS introducerer det bedst sælgende produkt i sin historie – en strikket windbreaker

1985: Ole Damm køber rettighederne til at sælge SOS skitøj i Danmark – hvilket i sidste ende gør Danmark til et af de vigtigste detailmarkeder for SOS

1988: SOS udvider samarbejdet med den ikoniske ekstremrytter, Patrick Vallencant. Resultatet er en række signaturstykker med Vallencants autograf

1993: SOS lancerer en fuldt vandtæt denimkollektion med tapede sømme – stadig kopieret over hele verden den dag i dag

2001: Med Design Director, Staffan Thomasson ombord, er SOS det første skimærke, der bruger stretch i metervarer for bedre komfort og funktion

2006: Brødrene, Daniel og Filip Sporre og den svenske iværksætter, Rickard Pålsson køber SOS

2012: Ole Damm overtager SOS. Ambitionen er at få det 'sjove' og 'kanten' tilbage i SOS, der kombinerer de bedste materialer, mode og funktionalitet

2013: SOS introducerer den biker-inspirerede, Doll Jacket, der blev berømt og var til stor inspiration for skitøjsdesignere over hele verden

2016: SOS går globalt og er nu tilgængelig på legendariske skisportssteder som Aspen, Kitzbühl m.fl.

2019: SOS skaber verdensomspændende overskrifter med en eksklusiv kollektion af skitøj baseret på de legendariske karakterer, Han Solo og Prinsesse Leia fra STAR WARS

2021: Sports Group Denmark – hjemsted for mere end 25 sportstøjs- og fritidsmærker – køber alle rettigheder til SOS fra Ole Damm

2022: En ny begyndelse. Introduktion af en ny og revitaliseret SOS-kollektion for hele sæsonen, udviklet af danske designere med fokus på design, funktionalitet, kvalitet og bæredygtighed.

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg