Jeg har i samarbejde med SPORT 24 lavet en lille hjemmevideo af en række øvelser jeg ofte laver som en opvarmning inden min styrketræning.
Jeg laver altid en lille sekvens af stræk inden jeg skal træne. Det er der flere årsager til..
Mental forberedelse.
Ofte synes jeg godt det kan være lidt strengt at gå i gang med et tungt løft sådan med det samme. Jeg magter det faktisk ikke! Så er det lidt nemmere at sætte en god sang på og bare bevæge sig.Lige så stille fra side til side, komme i gang med at strække.
Fysisk forberedelse, for at minimere risikoen for skader.
Vi kommer roligt og kontrolleret ud i de her yderstillinger inden, så kroppen er mere klar til det under selve træningen. Vi hæver temperaturen i strukturen, for at optimere processerne i væv og nervesystemet og vi forbedrer koordinationen af relevante bevægemønstre- altså så vores opvarmning svarer til den slags bevægelighed vi efterfølgende skal ud i.
Jeg har samlet de øvelser jeg typisk laver i en opvarmning.
Det tager små 7 minutter og 39 sekunder og man kommer hele kroppen godt igennem her.
Jeg har valgt ikke at speede videoen op, så du kan blot sætte den på og følge tempoet.
Jeg har ikke sat musik på, ej heller forklaret øvelserne.
Så du kan jo vælge lidt yndlingsmusik ud, som du sætter på og blot følge med ved siden af.
I denne video af opvarmning bruger jeg først og fremmest opvarmningen til at få lidt varme i kroppen og netop få strukket min gamle, stive krop lidt i gang.
I slutningen af opvarmningen sætter jeg lidt mere go på, så jeg også får pulsen lidt op og så musklerne får lidt mere varme.
De her stræk i starten er med til at øge vævets tolerance for stræk, så der skal mere til før en evt. skade kommer.
Egentlig burde en opvarmning være 15 minutter, før temperaturen i vævet er hævet tilstrækkeligt i de relevante strukturer, men hvis man snupper en opvarmning som her på ca 7-8 minutter og efterfølgende går i gang med rolige stabilitet, balance og koordinationsøvelser, er det jo også en slags opvarmning.
Det er mere her hurtige, eksplosive bevægelser eller tunge løft som vævet skal være varmet godt op til - som kræver en lang opvarmning.
Har du lyst til at træne videre med Julie?
Så finder du mange flere træninger her SPORT 24 YouTube eller IG TV @sport24dk eller TRÆNING på SPORT24.DK's blog
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg