Cykelpigernes vilde eventyr er ovre

Den 6. august trillede vi forbi byskiltet til vores hjemby, Give, og videre ind i Julies indkørsel. Familie og venner stod klar med smil, flag og varme kram. Gensynsglæden var stor og snakken ivrig, da der trods alt er sket en del, siden vi cyklede hjemmefra den 17. september 2022.

Vores forældre diskede op med traditionel dansk velkomstmiddag bestående af rugbrød, leverpostej, tunmousse, vandbakkelse, koldskål og andre lækkerier, som vi længe havde savnet!

Hjemme med et andet perspektiv

De efterfølgende dage blev brugt på at mødes med venner og vænne os til en hverdag uden den store fremdrift. Det er svært for os at føle os tilpasse i den kedelige danske dagligdag, hvor man sover i den samme seng, sjældent taler med fremmede og ikke ser nye ting. Det er i nogle sammenhænge en udfordring for os at passe ind i vores gamle roller i vennegrupper og familien. Vi anskuer i flere tilfælde situationer anderledes - sammenlignet med inden vi tog afsted. For eksempel føles det superdumt, at der sommetider gøres et stort nummer ud af at diskutere, hvilken café vennerne skal have aftensmad på. Mon ikke de alle sammen er gode, og hvor er vi privilegerede overhovedet at stå i situationen! Det er en kæmpe kliché, men vi har en følelse af at have et bredere perspektiv efter alle vores oplevelser og vores personlige udvikling.

Verdens diametrale modsætninger

Lidt udvikling havde vi da også forventet efter 324 dage, 15.542 km og 13 lande fordelt på 3 kontinenter. Vi har oplevet diametrale modsætninger med hensyn til både natur, kultur og menneskemængde.

Afslappende Europa

Europa blev vores første og sidste kontinent at cykle i, da det fungerede som den trygge start, samt den hyggelige og afslappende afslutning. Vi har cyklet i henholdsvis Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Det store antal cykelstier og indkøbsmuligheder gør hverdagen på cykel meget uproblematisk. Naturen er smuk - især alle solsikkemarkerne gør os glade i låget. Det kan dog godt være lidt kedeligt i længden, når man er vant til flade veje og diverse majs- og kornmarker.

Sydamerikas vilde natur

Sydamerikas natur er til sammenligning alt andet end kedelig. Vores seks måneder på kontinentet fløj afsted, da naturen varierer så meget i Peru, Bolivia, Chile og Argentina. Frodige skove med smukke turkise søer. Saltørkener, hvor der er hvidt så langt øjet rækker. Kæmpestore gletsjere og eventyrlige marmorgrotter. Lyserøde laguner omgivet af tørre beigefarvede bjerge. Sneklædte bjergtoppe og aktive vulkaner. Desuden er hverdagen præget af et dyreliv, som i den grad har forstørret vores ordforråd. Der er ikke blot flamingoer, edderkopper og æsler, men også nanduer, guanacoer, alpakaer og vikunjaer. Hvis man ser bort fra det rige dyreliv, er de fleste sydamerikanske landeveje nærmest øde. Vi har stort set vejen for os selv, hvilket gør det til et megabehageligt sted at cykle. Der er ikke mange veje at vælge imellem, så GPS’en er overflødig, når vi blot skal ud ad samme vej i 500-1000 km.

Hektiske Sydøstasien

Sydøstasiens infrastruktur består ligeledes af meget få veje. Dog er der ufatteligt mange biler og scootere, som alle søger hen på de samme veje. Den høje befolkningstæthed og kaotiske trafik gør Sydøstasien mere hektisk at cykle i. Når det er sagt, følte vi os ikke særligt udsatte i trafikken. Manglen på færdselsregler og det store antal scootere stiller høje krav til trafikanternes opmærksomhed. Desuden tiltrækker to blege piger med tungt pakkede cykler mere opmærksomhed end en skolepatrulje med refleksveste, så vi var bestemt ikke bange for, at de ville køre os ned. Trafikken aftog også i takt med, at vi bevægede os nordpå.

Indonesien var værst, Malaysia udmærket og Thailand overraskende rolig. Der var stadig dytten og motorlarm, så det var ikke i nærheden af de lange cykeldage i Sydamerika med blot én forbikørende i timen. Naturen i Sydøstasien består primært af ris- og majsmarker, samt palme- og teplantager. Det er supersmukt, men desværre i alt for småt omfang. Især Java havde meget få naturområder, da der var huse overalt. Når alle naturstykker dyrkes og ejes af private, er det ikke så oplagt at sove i telt. Med temperaturer på 30-35 grader og en uoverkommelig luftfugtighed, valgte vi at bo indendørs alle nætter.

Kultur vs. natur

Selvom Asien på baggrund af trafikken og campingmulighederne ikke er det mest oplagte sted at tage på cykeltur, er vi rigtigt glade for, at vi gjorde det. Cyklerne fungerer nemlig som perfekte døråbnere for helt unikke oplevelser. Vi kommer helt tæt på lokale familier, når de inviterer os hjem til dem. Vi får lov til at opleve det fattige liv uden køleskab og rent drikkevand, hvor man er nødsaget til at drikke kogende vand i 35 graders varme. Efter stor forundring og en enkelt googlesøgning finder vi ud af, hvordan deres toilet og brusebad fungerer med blot et hul i jorden og en balje med vand. Vi får derudover lov til at sove på templer blandt buddhastatuer i skinnende guld og får oplevet at blive semi-kendte i Javas cykelfællesskab, så medlemmerne gør alt, hvad de kan for at møde os. Til tider oplever vi måske endda kulturen lidt for intenst. Omvendt var sydamerikanerne ikke lige så ivrige, hvilket nok hænger sammen med, at de ligger tættere på den vestlige kultur. Især Chile og Argentinas kultur blev en smule kedelig på kulturfronten i længden, da vi ikke mærkede de store forskelle fra, hvad vi var vant til.

Vi føler altså, at valget mellem vores rute i Sydamerika og Asien i høj grad er et valg mellem kultur og natur. Begge kontinenter kan naturligvis byde på begge dele, men Sydamerika for os er indbegrebet af verdens vildeste natur, som vi kunne sidde måbende og betragte i flere timer. Asien bød modsat på turens største kulturchok, som vi kunne sidde undrende og spørge ind til i flere timer. Vi slappede mest af og nød turen i Sydamerika, men har udviklet os mest og forstørret vores perspektiv på turen gennem Asien.

Verden er fuld af søde mennesker

Alt i alt har hele turen givet et helt nyt blik på vores medmenneskers hjælpsomhed. Verden er fuld af de sødeste mennesker! Vi har i flere situationer været afhængige af de lokale, og de har grebet os - hver eneste gang. Man lærer at stole på fremmede, når man ikke har andet valg. Det er især i forbindelse med overnatning, vi har været i kontakt med de lokale.

Hvis ikke vi kan finde et godt sted at slå teltet op, kan vi godt lide at banke på hos fremmede for at spørge om lov til at campere i deres baghave.

Overraskende europæisk gæstfrihed

Dette har vi haft overraskende stor succes med i Europa. Vi har nydt godt af, at de lokales engelskniveau er forholdsvis højt og har oplevet, at europæerne gerne vil hjælpe os, når vi spørger om det. De tager ikke selv initiativ og nogle synes, at det er lidt for meget at skulle have os til at snorke i haven. De har i stedet tilbudt os vand og anbefalet os et andet sted at sove. Alligevel har vi formået at bo gratis hver eneste nat, vi har sovet i Europa - bortset fra en enkelt nat på et hostel i Amsterdam.

Sydamerikas gavmildhed

I Sydamerika er kulturen mod fremmede en lidt anden. Her tilbyder de lokale ofte deres hjælp - helt uden at spørge om det. Flere forbikørende gav os gratis mad, tilbød os lift og informerede om distancen til toppen af bjerget eller til næste butik. De har ikke den samme tilbageholdenhed overfor folk, de ikke kender. Ikke en eneste sydamerikaner har afvist os, når vi har spurgt om en plet i haven til vores telt. De forventer ingen betaling, men ønsker blot at hjælpe. Så fantastisk at mærke!

Asiens varierende fokus, men evige interesse

Vores indtryk af Asien er, at hjælpsomheden varierer meget fra turistområder til helt normale landsbyer. I turistområderne ser de ikke vores cykler, men blot vores lyse hud og får dermed dollartegn i øjnene. De er vant til, at turister har penge, så det forsøger de naturligvis at lokke ud af os. Til tider kan de være lidt for anmassende og uhøflige i fremgangsmåden. Landsbyfolket, som aldrig har set vestlige før, er lige så ivrige for at hjælpe, men forventer ikke betaling. Gæstfriheden og interessen her er endnu større og mere overrumplende end Sydamerika. Ikke nok med, at vi fik lov til at sove hos dem, vi fik også masser af snacks og mad - både mens vi var der, men også til at tage med på vores videre færd. Selv under Ramadan, hvor den muslimske befolkning fastede, så de glædeligt på os spise deres mad. Vi fik helt dårlig samvittighed.

Mennesket er simpelt

Selvom der godt kan lyde som om, at der er stor forskel på mennesker rundt omkring, kan vi nu konstatere, at alle befolkningsgrupper er meget ens. Mennesket er simpelt! Tilpassende, hjertevarmt og nysgerrigt! Sociale normer og personligheder er med til at fordre samt dæmpe disse egenskaber. Europæer dæmper sin nysgerrighed, da det virker skørt bare sådan at udspørge fremmede. De fremstår mere egoistiske, da de er vant til, at alle klarer sig selv, men er klar til at hjælpe, hvis du rækker ud efter hjælpen.

Asiater er i højere grad afhængige af deres familie, så alle beslutninger bliver taget med gruppens interesser i sigte. Vi har oplevet, at gæstfrihed derfor falder dem mere naturligt. De har anderledes normer om manerer, så deres nysgerrighed hurtigt kan virke anmassende. Fra vores synspunkt er sydamerikanerne den bedste kombination af europæernes tilbageholdenhed og asiaternes ivrighed. De har, ligesom alle andre folkefærd, masser af kærlighed at dele ud af. Oveni det, tør de at henvende sig til fremmede på en nysgerrig og respektfuld måde.

Det, at mennesket er så simpelt, gør også verden ret simpel og nem at rejse rundt i på egen hånd.

Cykelpigernes fremtid

At rejse er vi bestemt ikke færdige med! Vi har virkelig fået øjnene op for, hvor mange fede oplevelser, menneskemøder og kulturer verden har at byde på. Vi tripper allerede for at komme ud at opleve igen!

Men først skal vi lige tjene lidt penge og bruge tid med vores venner og familie herhjemme. Julie arbejder som tjener på den lokale kro og Ida som hjælpelærer for tosprogede elever på en folkeskole. Ved siden af skal vi rundt og holde lidt foredrag, fortælle om vores fantastiske oplevelser og forhåbentligt inspirere flere til at følge deres drømme. Vi er virkelig blevet overrasket over, hvor nemt det er at cykle rundt i verdens afkroge. Hverdagen er simpel, de lokale er supersøde og alle problemer får en løsning.