138 produkter
Når en løbesko betegnes som en neutral løbesko, er det ikke farve og design der tænkes på. Derimod handler det om, hvor lidt eller meget støtte løbeskoen er forsynet med i mellemsålen. En neutral løbesko til herrer er designet uden ekstra støtte i mellemsålen og bør kun vælges, hvis du har en naturlig og lige fodafvikling, hvor din fod stort set ikke falder indad. Her på siden finder du et stort udvalg af neutrale løbesko til herrer fra markedets bedste løbemærker.
Det er ikke en speciel fordel at være neutral løber i forhold til at falde en anelse indad på foden. Faktisk er et let fald indad (pronation) kroppens naturlige støddæmpning. Når du som neutral løber mangler denne afgørende aflastning, er det derfor rigtig vigtigt, at du vælger en neutral løbesko til herrer. En klassisk neutral løbesko har nemlig særlig fokus på støddæmpning og komfort. På langt de fleste modeller lægges støddæmpningen både i hælen og forfoden for at beskytte foden bedst og sikre en behagelig fodafvikling. Neutrale løbesko kan kendes på at mellemsålen føles blød fra hæl til forfod, når du mærker på skoens inderside. Det betyder, at skoen ikke er forsynet med en stabilitetskile i et hårdere materiale.
Neutrale løbesko, der i overvejende grad er tænkt til intervaltræning og hurtig tempoløb, er derimod designet med fokus på mindst mulig vægt. Når en neutral løbesko skal veje så lidt som muligt, vil det oftest betyde mindre støddæmpning, da støddæmpningselementerne er med til at gøre skoen tungere. Denne type løbesko er derfor beregnet til de forholdsvis korte ture i træningsprogrammet, hvor intensiteten og hastigheden er i fokus. Omvendt er det en dårlig idé at bruge letvægtsskoene til de lange ture, hvor det handler om at få en masse kilometer i benene. Dét kan resultere i ærgerlige overbelastningsskader og pause fra løbetræningen.
Tanken med at skifte fra en klassisk hællanding til at lande længere fremme på mellemfoden er både hos løbere og producenter blevet populær. Idéen er, at du får en mere naturlig fodafvikling, samt en mere fremadrettet kropsholdning. Dét giver en bedre løbeøkonomi, da du skal bruge færre kræfter i overkroppen på at komme fremad. Herudover skåner det dine knæ og andre vigtige led, da belastningen bliver mindre voldsom.
En neutral løbesko til mellemfodslanding er anderledes opbygget end de klassiske neutrale løbesko. Skoene er ekstremt lette og forsynet med en meget fleksibel sål, som tillader foden en fri og naturlig bevægelse. Herudover er hælen ofte en anelse afrundet, hvilket tvinger foden til at lande længere fremme. Løbeskoene har også et lavere drop fra hæl til tå. På klassiske løbesko er forskellen fra hæl til tå oftest omkring 12 mm, mens den på mellemfods løbesko typisk er mellem 4-10 mm. Denne forskel er med til at fremme dit mellemfodsløb og giver dig en bedre kontakt med underlaget.
Søger du en neutral løbesko til herrer er SPORT 24 det rigtige sted at kigge. Her finder du nemlig et stort og godt udvalg af neutrale løbesko i absolut topkvalitet. Uanset om det er en klassisk neutral løbesko, en tempoløbesko eller en neutral løbesko til mellemfodsløb, finder du de bedste modeller i SPORT 24's fysiske butikker og på SPORT24.DK.
Ps. har du set vores store univers med alt om løbetræning? Tjek det ud lige her - og få masser af ny inspiration :-)
Se også vores udvalg af ASICS sneakers.
Tjek i øvrigt vores fordele ved at være Klub SPORT 24 medlem!
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg